INTERVIEW FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET JULETR DITION MED DYBE RØDDER For 100 år siden blev det første juletræ rejst på Rådhustorvet i Randers. Sammenfaldet mellem Frelser-Niels, der i 1915 samlede ind til fattige børns jul og nutidens Martin Andersen, der hvert år giver Frelsens Hær et juletræ er slående. Det samme er slægtskabet. Af Levi Giversen Martin Andersens forhold til juletræer blev plantet allerede i barndommen. Her var hele familien altid med, når "Frelser-Niels" rejste juletræet på Rådhustorvet i Randers i begyndelsen af december. En tradition samme "Frelser-Niels" selv indledte i 1915 - for præcis 100 år siden. Frelser-Niels hed i virkeligheden Niels Peter Andersen, og han var vejer og ostehandler i Randers. Men på grund af sit store engagement som soldat i Frelsens Hær hed han aldrig andet end Frelser-Niels. Ifølge Marin Andersen var Frelser-Niels en lille mand med et stort hjerte, især over for børn, hvilket blandt andet kom til udtryk ved, at han stod for Frelsens Hærs søndagsskole i den kronjyske hovedby. Selv boede Martin Andersen som barn i Romalt fem kilometer øst for Randers og kom derfor ikke i Hærens søndagsskole. Alligevel så han hver søndag frem til mødet med Frelser-Niels. - Frelser-Niels var min onkel. Min far var hans storebror, og efter sin kones død kom Frelser-Niels altid på besøg hos os om søndagen. Han kom og spiste søndagsmiddag. Bagefter skulle min far og et par venner altid spille kort - og så skulle huset være børnefrit. - Heldigvis var Frelser-Niels god til børn. Han gravede en håndfuld enører og toører ned i en bunke sand. Når han så skulle af sted - formentlig for at gå til frelsermøde og der blev spillet kort indenfor, skulle vi knejte ud at grave. Man kunne jo få ret meget slik for en toøre dengang, smiler Martin Andersen, der på sin vis selv er vandret i sin onkels fodspor. Frelsens Hær, har både forholdet til juletræer og velgørenhed ført til, at han efter samme forbillede selv har skabt en juletradition i byen. Men lig sin onkel uden at gøre noget stort væsen af sig. - Frelser-Niels blev jo en kendt mand i bybilledet, fordi folk lagde mærke til de ting, han foretog sig. Men selv ønskede han ikke den store opmærksomhed. Heller ikke, da i sin tid han fandt på at stille et juletræ op på torvet. - Faktisk var julen slet ikke så synlig i bybilledet dengang som nu. Og når det gjaldt de fattiges forhold, var det ikke noget, man talte så højt om. Derfor var politiet heller ikke specielt begejstret for den nye form for juleindsamling, som Frelser-Niels indførte. Begyndelsen for det nye initiativ skulle imidlertid vise sig vanskelig. Ikke mindst fordi det mødte stor modstand fra ordensmagten, der under påskud af, at det skabte opløb, jog den ivrige frelsessoldat væk med såvel sit juletræ som sin kones kobbergryde. Men efter et par år, hvor han var henvist til at tage opstilling på en af byens mere beskedne pladser, slog den nye tradition dog gradvist rod hos byens befolkning. Og herefter fik Frelser-Niels lov til alligevel at rejse et juletræ på Rådhustorvet i julemåneden, mens byen til gengæld sørgede for belysningen. - Der var jo mange, der respekterede både ham og den sag, han samlede ind til, bemærker initiativtagerens nu 84-årige nevø, der beretter, at Frelser-Niels et enkelt år formåede at samle penge ind til bespisning af 400 børn. Frelser-Niels var en lille mand med et stort hjerte, især over for børn. Gradvist slog traditionen rod Hvor præcist inspirationen kom fra, er uvist. Men måske var det fra hovedstaden, hvor Dagbladet Politiken året før - i 1914 - havde rejst det første juletræ i Danmark på Rådhuspladsen, som jo også kom til at danne ramme om fremtidige juleindsamlinger. I hvert fald fik Frelser-Niels i julen 1915 den idé at stille et lille juletræ med levende lys og lidt pynt op ved statuen af Niels Ebbesen på Rådhustorvet i Randers. Ved siden af stillede han en lille kobbergryde, han havde "lånt" i sin kones køkken. Heri kunne man ifølge et lille skilt give en pengegave til træsko til fattige børn. Juletræssalg for børn og unge Juletræer og velgørenhed Selvom Martin Andersen ganske vist ikke som sin onkel har været tilknyttet SIDE 12 At det i år er 100 år siden, det første juletræ lyste op på torvet i Randers og måske på noget dansk provinstorv får yderligere aktualitet af, at Martin Andersen, rundet af det samme familietræ, så at sige har taget arven op. Dels fordi han i mere end 25 år selv har gjort sig bemærket i bybilledet som juletræssælger, og dels fordi han i en lang årrække hver jul har doneret et gratis juletræ til den lokale Frelsens Hær. Anledningen til, at den tidligere selvstændige vognmand og senere chauffør kom ind i juletræsbranchen, var, at han sammen med sin kone gik til folkedans. Her ville han gerne gøre en indsats for ungdomsafdelingen, hvor der altid var lavvande i kassen. - Jeg foreslog derfor bestyrelsen, at vi kunne skaffe midler ved at sælge juletræer. Men idéen slog ikke rigtig an, husker Martin Andersen, som derfor tog sagen
Download PDF fil