FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET Tv.: Tina Kampfenborg sammen med sin nære ven og chef, kaptajn Astrid Christensen. Th.: Familien Kampfen- borg, efter Tina og Mike var blevet gift i 2019. (Fotos: Levi Giversen og Anders Kavin). - Det er jo ikke let at få hjælp, hvis man skjuler sandheden. Det gælder også i mit eget forløb i Frelsens Hær. I starten var jeg meget reserveret over for både Astrid og de andre medarbejdere, der blev holdt helt ude i strakt arm. Men da paraderne efterhånden blev sænket, begyndte jeg at vokse, siger Tina, der i dag ser sine dyrekøbte erfaringer som en kompetence. Der gik således ikke længe, fra hun blev bruger i Frelsens Hær, til hun blev frivillig. Først i køkkenet i forbindelse med arrangementer og lejre og siden som en del af lederteamet i viften af tilbud, hvor et stærkt omsorgsgen og færdigheder fra en fortid som social- og sundhedshjælper gjorde en påskønnet forskel. Et potentiale, der siden både førte til yderligere ansvar og en beslutning om at blive frelsessoldat. - Jeg kan sætte mig i familiernes sted, og mine erfaringer og oplevelser giver mig både en forståelse og rummelighed, når jeg ser de samme udfordringer i deres liv, smiler den sønderjyske mønsterbryder og ruller trøjeærmet op og afslører et tatoveret statement på sin højre underarm. Sammen med stregtegninger af tre nøglepersoner i hendes liv, Astrid der i dag er hendes chef hos Frelsens Hær i Tønder, en hjertevarm kommunal sagsbehandler og en tæt kusine, kan man læse ordene: 'Du kan nå langt, når nogen tror på dig'. Fortiden behøver ikke afgøre fremtiden At Tina i dag er nået langt, bekræftes både af et ansvarsfuldt virke hos Frelsens Hær i Tønder, men også af en skøn familie, der siden er blevet udvidet med ægtemanden Mike og yngstebarnet Tino. Mike, der er 35 år og for nyligt uddannet lager og logistikmedarbejder, mødte hun i 2016, hvor de i et kommunalt tilbud spillede badminton sammen - og også ret hurtigt kom til at danne par uden for banen. I 2019 blev de gift, og to år senere kom Tino til verden. Også Mike kendte til nogle af livets skyggesider med blandt andet misbrug af alkohol og hash. Begge dele blev imidlertid lagt endeligt på hylden i løbet af blot et års tid. Dels med bistand fra det lokale misbrugscenter, en god portion selvdisciplin og tålmodig støtte fra Tina, der på det tidspunkt var kommet til tro på Gud og derfor knyttede sit håb og tillid til ham. - Mit møde med Gud skete ret konkret kort før, jeg mødte Mike. Under en konference oplevede jeg Guds nærvær nærmest som et lyn, der slog ned i mit hjerte, mens vi stod og sang. Jeg var allerede troende på det tidspunkt, men oplevelsen gjorde, at jeg besluttede mig for udadtil åbent at stå ved min tro, fortæller Tina, der i dag glæder sig over også at kunne dele troen med Mike og børnene. - Vi er et fantastisk sted i dag som familie. Det er som at have fået et helt nyt liv, og i mit arbejde oplever jeg, at Gud bruger mig til at række ud til familier i samme situation, som jeg selv har været i. Jeg oplever, at nogen tror på, at jeg dur til noget, og at jeg kan være noget for andre, siger Tina, der ved sin ansættelse i Frelsens Hær, efter 15 år kunne kalde sig forhenværende førtidspensionist. Hvordan livet havde formet sig, hvis hun ikke som julehjælps- modtager havde mødt Frelsens Hær, tør hun ikke tænke på. Mest af alt ønsker hun i dag at være et vidnesbyrd om, at et negativt livs- mønster i fortiden ikke behøver afgøre fremtiden - hvis vanskelig- heder og muligheder mødes med en ærlig, tillidsfuld tro. SIDE 7
Download PDF fil