FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 E-mail: info@fhmail.dk www.frelsens-haer.dk Territorialleder: Oberstløjtnant Christina Jeppsson Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs bud- skab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige be- hov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 100 kr. årligt. Løssalg: 25 kr. Bladet udkommer 4 gange årligt. 135. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: PrinfoParitas A/S Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General Brian Peddle Grundlægger: General William Booth Håb, liv og frihed bryder frem Foråret er en dejlig tid, hvor livet spirer frem på ny - fuld af farver, forandring og spirende håb. Det er ikke længe siden, at vi fejrede påske, og påsken er jo også livets og håbets fest. Den er jo budskabet om, at livet overvinder døden, og at intet kan skille os fra Guds kærlighed. Både påsken og foråret er tegn på og budskab om, at livet pibler frem på ny. Det er et budskab, som jeg tror, at vi alle trænger til at høre og erfare specielt i år. Vi har været igennem et meget anderledes år, som jeg ikke tror, nogen af os nogensinde glemmer igen. Corona-tiden har lært os mange ting på godt og ondt, men jeg tror, at vi alle længes efter at blive sat fri og lukket ud af vores karantæne og nedlukkede muligheder. Vi har levet i en corona-virkelighed med afstand, masker og håndsprit. Vi har på mange måder været lukket inde, savnet samvær, aflyst arrangementer, holdt distance af frygt for at blive smittet eller smitte. Vi har været udelukket fra frit samvær, skole, indkøb, rejser, koncerter, restauranter med videre. Jeg tror, at vi er mange, der glæder os til at vende tilbage til et mere ’normalt’ liv. Der er mange ting, som vi før har taget for givet, men som vi først er blevet opmærksom på nu, hvor vi ikke bare lige har kunnet leve og gøre, som vi plejer. Men der er lys for enden af tunnelen. Smittetallene er stabile og vigtigst af alt, så bliver flere og flere vaccinerede. Planerne for vaccinationerne ændrer sig hele tiden frem og tilbage i takt med udrulningen af vaccinerne. Men tidspunktet, hvor vi kan føle os frie og igen kan flå dørene op til hinanden og omverden, nærmer sig. Men hvad vil vi så bruge vores genvundne frihed og nye livsmuligheder til? Har vi lært noget af den corona-virkelighed, som vi har levet i? Har den manglende mulighed for fællesskab med hinanden lært os noget? Jeg er i hvert fald igen blevet mindet om, hvor afhængige vi er af hinanden og fællesskabet med hinanden. Vi lever ikke kun i os selv, men vi lever af og med hinanden. Det er et bud- skab, som jeg blev mindet om, da jeg læste teksten til Lars Busk Sørensens smukke salme ”Menneske din egen magt”. Salmen handler blandt andet om, at Guds kærlighed også kom- mer til os gennem andre mennesker - gennem hinanden. I vers to står der for eksempel: ”Livets Gud har ingen hænder, derfor er det dig han sender.” Lad os bruge vores nyvundne frihed til at skabe liv, håb og muligheder for hinanden. Jeg slutter med nogle linjer (vers to og fire) fra salmen, som findes både i Salmebogen, Højskolesangbogen og i Frelsens Hærs sangbog: Du skal bringe verden fred dagligt brød og kærlighed. Livets Gud har ingen hænder, derfor er det dig han sender, når din næste lider nød Ingen træffer livets Gud mellem fjerne stjerneskud Han er Gud blandt mænd og kvinder, der hvor han hver morgen finder redskab for sin kærlighed. AF LARS LYDHOLM INFORMATIONS- OG FORVALTNINGSCHEF
Download PDF fil