FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET Hærs nye principper om et godt forvalter- skab. Gode principper, som jeg tror, vil føre til en langt sundere organisation. - Ingen ledelsesmodel gør naturligvis en forskel i sig selv. Her er ledere på alle niveauer sammen med gode medarbejdere afgøren- de. Men vi har allerede i det sidste halvan- det år set mange positive eksempler på, at der tænkes ud af boksen og brydes med fastlåste vaner og tankemønstre. - Vi kommer heller ikke udenom, at der generelt er metoder og fremgangsmåder, der fungerede godt årtier tilbage, som i dag må forandres eller skrinlægges. Alting har sin tid, og vor opgave er ikke at være museumsbestyrere, fastslår han. En bæredygtig Frelsens Hær Broen mellem tiltrængt forandring og traditionsrig forankring, hviler således på oplevelsen af nutidig relevans, hvilket Jan og Kjersti ser et stort potentiale for og håber at kunne inspirere yderligere til. Ikke ved at 'fjernstyre' udviklingen fra København, men ved at give plads til og styrke det lokale ejerskab. En tilgang, der både kræver personligt engagement, et blik for nye muligheder og et opgør med en 'sådan har vi altid gjort'-tilgang. - Vi ser det allerede og vil gerne opmuntre til en endnu større grad af ansvarliggørelse, hvor lokale kræfter tager nye initiativer. Deri ligger også en bevægelse væk fra en primær vægt på professionalisering henimod et større personligt, frivilligt engagement, siger Jan, mens Kjersti konkretiserer: - Når et korps for eksempel ønsker at styrke familiearbejdet og række ud til sårbare familier, gøres det bedst ved, at man lokalt tager ejerskab, ser hvilke ressourcer, man allerede har i korpset, fordeler ansvar og inddrager frivillige. På den måde integreres tilbuddet naturligt i korpset, og det bliver mere bæredygtigt, forklarer hun. - Vi ønsker helt generelt at se en mere bæredygtig Frelsens Hær, opsummerer Jan, idet parret på skift ubesværet fletter ind og ud i samtalen - og fortsætter: - Det gælder også, når vi sætter projekter i gang, eksempelvis 'Tønderprojektet', hvor vi indgår i et samarbejde med kommunen om et familieværksted for sårbare familier. Når projektperioden en dag er ovre, er det målet, at det skal blive bæredygtigt og permanent. - Vi sætter altid projekter i gang for en afgrænset tid. Så evaluerer vi og håber, de kan blive bæredygtige - også finansielt - når projektperioden slutter. Siden vi i 2012 åbne- de Frelsens Hær i Grønland, har vi kaldt det et projekt. Men det er det ikke længere. Det er ikke et forsøg. Vi er kommet til Grønland for at blive og videreudvikle arbejdet efter de behov og muligheder, der åbner sig. Oberstløjtnanterne Jan og Kjersti Risan tiltrådte som territorialledere den 1. august, mens den officielle indsættelse fandt sted den 25. august ved kommandørerne Carl og Gudrun Lydholm. Meningsfulde opgaver Når samtalen falder på det sidste halvandet års uforudsigelighed og usædvanlige hæn- delser, er tilbageblikket ikke kun negativt. Her kan det nye lederpar rent personligt og retrospektivt også beskrive forløbet med ord som 'nyttigt' og 'meningsfuldt'. Alting har sin tid, og vor opgave er ikke at være museumsbestyrere. - I forhold til vort nye ansvar sikrer det jo en god kontinuitet, hvor vi har kunnet fortsætte med de processer, vi står i. På samme måde er det en stor fordel, at vi har haft halvandet år til at blive kendt med landet. Vi starter ikke med blanke ark, og det er trygt, siger de samstemmende. I et større perspektiv ser de også en positiv sammenhæng i, at mange opgaver på Jans skrivebord afspejler hans tidligere metier i Norge, ligesom Kjersti medbringer en stor knowhow fra et virke, der flugter med vigtige fokusområder i Danmark. - Vi oplever, at vi er gået ind i meget meningsfulde opgaver og føler os taget så godt i mod. På den måde har optakten givet os en tryghed i processen og en nyttig indsigt i, hvad der er rigtigt at prioritere. - Det siger vi samtidig med stor ydmyg- hed, for vi er helt bevidste om, at implemen- teringen af nye tiltag på ingen måde står og falder med os. Her er vi helt afhængige af teamwork, godt fællesskab og nødven- dige økonomiske rammer, tilføjer de. Et livsforvandlende fællesskab Netop fællesskabet er en drivende faktor for de nye territorialledere - både som mål og forudsætning. Kjersti fortæller således, at det vanske- ligste ved ankomsten til Danmark var, at befolkningen umiddelbart efter blev sendt hjem, og at det hverken var muligt at mødes med eller have fysisk samvær med andre. - Vi kunne jo knapt besøge nogen eller indgå i nogle sociale sammenhænge, og det synes jeg, var ret hårdt. Som nyankommen til Danmark vil man jo gerne lære landet og befolkningen at kende, fortæller Kjersti, der sammen med Jan i stedet kompenserede ved at udforske København på cykel. I takt med at antallet af coronarestrikti- oner er reduceret, har de to siden suppleret cykelturene med mange givende besøg rundt om i Danmark, hvilket også fremover vil blive en hovedprioritet. - Vi holder meget af at komme ud og møde mennesker og vil i høj grad prioritere at besøge korpsene. Her vil det pastorale og den åndelige dimension især have fokus, på- peger Jan, der inspireres af det, han beskriver som 'livsforvandlende fællesskaber'. SIDE 6
Download PDF fil