FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET NYE LEDERE FOR EN HÆR I TRIT MED NUTIDEN Oberstløjtnanterne Jan og Kjersti Risan står fra august i spidsen for en hær, der med nutidig relevans vil inkludere børn, unge, familier og socialt udsatte i livsforvandlende fællesskaber. Af Levi Giversen Efter halvandet års virke i Danmark kunne det ligne en typisk dag på kontoret. Men reelt var det første arbejdsdag, da oberst- løjtnanterne Jan og Kjersti Risan den første mandag i august mødte ind på Frelsens Hærs hovedkvarter i København. Trods det vante og velkendte tiltrådte de nemlig fra 1. august deres nye ansvar som territorialledere for Frelsens Hær i Danmark og Grønland. Et skridt, de beskriver som både en fortsættelse og en begyndelse. Et spændingsfelt mellem det hidtidige og fremtidige, der som en sigende detalje også afspejler den fase, Frelsens Hær aktuelt befinder sig i. En proces med for- nyelse og forandring, som det nye lederpar glæder sig over at stå i spidsen for. - Det eneste, der ikke overrasker mig, er, at Gud stadig overrasker, lyder det kryptisk fra Jan, inden han med overbevis- ning i stemmen tilføjer: - Derfor har vi store forventninger til, at vi vil se mange positive overraskelser. Hvis vi er villige til at lytte og se, er der et kæmpe- stort potentiale. Vi har stor respekt for alt, der tidligere er blevet gjort og ser så meget godt, og alt det gode bygger vi videre på. Ordvalget er bevidst og velovervejet, og med det indbyggede forbehold lægger den nye hærchef ikke skjul på, at der blandt alt det gode også kan vise sig praksisser og prioriteringer, som har haft deres tid og ikke er relevante at bygge videre på. Utålmodig længsel Med et tilløb på knapt halvandet år springer det 58-årige lederpar ud i deres nye ansvar med et solidt kendskab til Frelsens Hærs forcer og fokusområder i Danmark og Grønland. Mens han skiftede posten som chef- sekretær (souschef) ud med ansvaret som øverstkommanderende, satte hun sig i chef- stolen for Frelsens Hærs børne-, unge- og familiearbejde. Et arbejdsfelt, hun allerede på forhånd var stærkt engageret i og glæder sig til at styrke og udvikle yderligere. Det eneste, der ikke overrasker mig, er, at Gud stadig overrasker. - Jeg elsker at arbejde med børn og unge og at tage deres tro alvorligt. Så det glæder jeg mig meget til at få større mulighed for i takt med, at corona-begrænsningerne afta- ger, siger Kjersti, der har stor erfaring med det ungdommelige og familiære med i bagagen fra hjemlandet, Norge. Hun fortæller, at den første tid i Danmark for hendes vedkommende var forbundet med stor utålmodighed. Kort efter parrets ankomst til landet i marts 2020 blev en stor del af samfundet således lukket ned, hvilket på en særlig måde udfordrede det område, hun brænder for. - Det gav jo en lidt tung start. Jeg skulle i gang med et nyt job i et nyt land, og så kom coronaen og ændrede alt. Mens planen lød på at 'følge op på familiearbejdet,' lukkede aktiviteterne ned, husker hun og smiler lettet over at have lagt de første 'bump på startbanen' bag sig. - Men nu er vi godt i gang, og udviklin- gen er også i gang, erklærer hun og oplyser, at en helt ny arbejdsform med to distrikts- medarbejdere i henholdsvis Øst- og Vest- danmark i juli blev indledt som en støtte til det lokale børne- og ungdomsarbejde. Ikke museumsbestyrere Mens Jans tålmodighed ikke på helt samme måde har været sat på prøve under pande- mien, er også hans tilgang innovativ, hvilket foreløbigt har sat sig tydelige organisatori- ske, økonomiske og strategiske spor i hans virke her i landet. - På trods af corona har der været mere end nok at lave, smiler han med henvisning til en række omlægninger og organisatoriske processer, der har indtaget hovedpriorite- ringen på hans 'to do-liste'. Som chefsekretær har han eksempelvis været central i forberedelsen af en helt ny ledelsesform, der træder i kraft fra oktober. Et nybrud, der implementeres i et tæt sam- spil med en ligeledes nyoprettet, profes- sionel bestyrelse. Med nøgleord som åbenhed, ansvarlig- hed og større vægt på inddragelse er det forventningen, at dette tiltag vil udmønte sig i en mere nutidig og progressiv udvik- ling af Frelsens Hær. Ikke blot i forhold til struktur og funktion, men i form af øget udbredelse og relevans. - Det er jo ikke et påfund, der kommer fra os to, men korresponderer med Frelsens Det nye lederpar ved indsættelses- gudstjenesten i Templet korps. SIDE 5
Download PDF fil