FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET INTERVIEW KRISTINE: FRELSENS HÆR ER SÅ MEGET MERE Kristine Kinga Rasmussen har altid brændt for frivilligt arbejde. Det har ført til et stort engagement med julehjælp og ikke mindst en bred indsats i tiden mellem nytår og jul. I påsken trak hun i uniform, og hun skal nu fejre sin første jul som soldat i Frelsens Hær. Af Levi Giversen Hvert år i december møder man det velkendte syn af Frelsens Hærs ind- samlere på gågader og stræder. De står der naturligvis i håb om at få kontante ingredienser i 'julegryden' til fordel for julehjælpen. Men det er ikke det eneste, de står der for. Hvis man under sin juleshopping eksem- pelvis passerer Rådhustorvet i Vejle, møder man med stor sandsynlighed Kristine Kinga Rasmussen, der byder på både et varmt smil og en venlig bemærkning, mens dona- tionerne klirrer lunt i gryden. - For mange bliver Frelsens Hær jo på en særlig måde synlig til jul, men jeg synes, det er vigtigt at få fortalt, at Frelsens Hær er meget mere end det. Så jeg står der ikke bare. Jeg snakker med folk, siger den 29-årige kvinde, der har udvekslet både smalltalk og dybere samtaler fra sin plads på torvet. Hun har også oplevet, at samtalerne har ført til nye besøgende ved Frelsens Hærs lokale tilbud og aktiviteter. Nogle er for eksempel dukket op til julemarkedet, mens andre har fulgt opfordringen og har opsøgt de aktiviteter, der året rundt samler familier, børn, unge og ældre i det lokale korps. Juledans på torvet Kristine fortæller, at især en sproggruppe for nydanskere og en børnecafé, der begge blev lanceret sidste år, er blevet meget efterspurgte tilbud på ugeprogrammet - og derfor også oplagte 'samtaleemner' på gadeplan i december. - Der kommer cirka 30 børn i børnecafé- en, og i sproggruppen, som jeg selv står for, kommer der omkring 25 deltagere fra lande som Syrien, Afghanistan, Georgien og Polen. Selvom de har gået på sprogskole, har de be- hov for at udvikle og praktisere deres dansk, så de kan komme i job, forklarer hun. Et tredje nystartet tilbud er dansefitness, hvor Kristine også selv er i front. Det opstod spontant under corona-nedlukningen sidste år og er siden blevet til en ugentlig aktivitet. Her kan man hver onsdag få rørt både led og lemmer tilsat fodrappe dansetrin. Rytmiske udfoldelser, forbipasserende også har kunnet opleve en antydning af i forbindelse med juleindsamlingen på gaden, både for at skabe opmærksomhed og som en festlig måde at holde varmen. - Jeg tror, der var nogle der fik et lille smil på læben, da jeg sammen med den daværende korpsleder, Joséphine Münch, sidste år midt på torvet gav en lille danse- opvisning til 'Rockin' Around the Christmas Tree', ler den livfulde kvinde, der trods stor virketrang faktisk havde sin debut som juleindsamler sidste år. - Jeg er kommet i forskellige kirker, men fandt lige, hvad jeg havde savnet i Frelsens Hær, siger den hyperaktive frelserpige. Følte mig straks hjemme Kontakten til Frelsens Hær blev skabt, da hun i februar 2020 meldte sig som frivillig i korpsets Foodbank. Et projekt, hvor man med overskudsvarer fra supermarkeder på én gang begrænsede madspild og hjalp udsatte familier med at få husholdnings- budgettet til at hænge sammen. Fra samme dag jeg begyndte, blev jeg bidt af det arbejde, Frelsens Hær udfører. Kristine havde hørt om projektet via sin mors kollega, og der gik ikke ret længe før, den indledende kontakt udviklede sig til et noget bredere engagement, 'fordi jeg jo opdagede, at Frelsens Hær var så meget mere,' som hun udtrykker det. - Fra samme dag jeg begyndte, blev jeg bidt af det arbejde, Frelsens Hær udfører. Jeg har tidligere været frivillig i andre sam- menhænge, blandt andet som besøgsven, samarit og spejderleder, men her følte jeg mig straks hjemme, forklarer hun. Mens Kristine i Foodbank-projektet primært var 'børneven' og tog hånd om mindre børn, mens deres forældre nød et pusterum i caféhjørnet, deltog hun også snart i andre arbejdsgrene og var blandt andet frivillig hjælper ved en stor udflugt for udsatte familier til Legoland. Baggrunden for sit aktivistiske virke tilskriver hun en glæde ved at kunne hjælpe og gøre en forskel for andre. En drivkraft, der samtidig hænger sammen med, at hun selv har måttet kæmpe med modgang
Download PDF fil