FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET JULEHJÆLP Siden efteråret har Dinah og andre frivillige i Aalborg 'upcyclet' net af gardiner og duge. (Fotos: Levi Giversen). JULENET TIL JULE- HJÆLP Sammen med julehjælpen fra Frelsens Hær følger typisk gaver som Lego, børnebøger og legetøj. I Aalborg formidles hjælpen i år i bæredygtige indkøbsnet, der kan gøre nytte hele året. Af Levi Giversen Bag en brummende symaskine sidder Dinah hos Frelsens Hær i Aalborg og syr en søm i et dobbeltlag sandfarvet gardin- stof. Stoffet har en fortid som julegardin, dekoreret med blide engle. Men snart har det en fremtid som indkøbsnet. Indsatsen med nål og tråd blev indledt i efteråret, og målet er at sy 200-300 unikke stofnet i god tid inden jul. Her skal de efter planen skifte hænder ved Frelsens Hærs julehjælp til økonomisk trængte familier i Aalborg - med indhold vel at mærke. - Vi uddeler julehjælp til omkring 300 familier i selve byen og oplandet. Heraf modtager op mod halvdelen hjælpen i form af et gavekort ved en sammenkomst kort før jul, forklarer major Kurt Pedersen, der sammen med sin kone Helle, leder Frelsens Hærs arbejde i den nordjyske hovedby. - Et gavekort fylder jo ikke meget. Men det gør de medfølgende sponsorgaver såsom Lego, børnebøger og doneret legetøj. Det er ekstra-donationer, som vi hidtil har uddelt i plastikposer, men som vi med de her farverige julenet vil skabe et bæredygtigt alternativ til, siger han. Positiv opbakning Helle viser nogle af de foreløbige kreationer frem, mens hun fortæller, at projektet opstod som en spontan indskydelse, idet prisen på plastikposer er steget, ligesom de heller ikke just gavner den grønne bundlinje. Med en venlig tanke til såvel økonomien som miljøet fik hun således den idé at bede syvarekæden Stof og Stil donere nogle ruller stof og sytråd, hvilket fik et hurtigt og positivt svar. Blot et par dage og 45 meter julestof senere var projektet således i gang. - Det var en stor udfordring, vi kastede os ud i, men heldigvis har opbakningen fra frivillige hænder været positiv, siger hun. En tilbød således at sy hjemmefra, en anden stillede sin symaskine til rådighed for de frivillige syersker, mens en tredje og fjerde donerede deres brugte symaskiner til det gode formål. Flere medlemmer af korp- sets kreagruppe blev ligeledes mobiliseret. - Alle har naturligvis ikke flair for syar- bejde. Men så kan man jo tegne op, klippe ud, sætte nåle i og folde hanke, bemærker Kurt, der også selv har givet en hånd med i det alternative juleklip. Med farverige julenet vil vi skabe et bære- dygtigt alternativ. Det er ægte 'upcycling' Netop det brede engagement beskriver Kurt som en glædelig følge af initiativet. Som eksempler nævner han en frivillig, hvis sy-interesse er blevet vakt via projektet og andre, der har bidraget med stofrester hjemme fra deres pulterkamre. - På den måde har processen været givende på flere planer, lyder det fra korps- lederen, hvis tro på den bæredygtige til- gang ligeledes kun er blevet styrket. - De første stofruller er for længst brugt, så der er tale om ægte 'upcycling', hvor brugte duge og gardiner får nyt liv og formål, siger han og tilføjer med et smil, at den spontane tour de force undervejs er blevet langsigtet. Symaskinens brummen vil således forsætte helt ind til næste jul. SIDE 8
Download PDF fil