FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET VELGØRENDE VELLYD MIDT I JULENS TRAVLHED Med både Mariah Carey's 'All I want for Christmas' og 'Dejlig er jorden' på repertoiret leverer musikanter fra Frelsens Hær i Valby julens klangbund på gader og stræder i december. For musiklederen, Marcus Silfverberg, der har været med i 20 år, bliver det ikke rigtig jul uden. Af Levi Giversen Sikken voldsom trængsel og alarm, der er på Strøget, når juletravlheden sætter ind med mylder og musik. Meget skal nås, før det bliver jul, hvilket præger både gade- billedet og aktivitetsniveauet. Men ikke mere end, at travle julehandlende gerne standser op for at lytte til 'julens lyd'. Det ses blandt andet, når Valby Musik- korps i december ad flere omgange stiller op på Vimmelskaftet ved Jorcks Passage og leverer julemusik for fuld udblæsning - eller i lighed med andre af Frelsens Hærs musikanter spiller og synger julen ind på torve og pladser rundt om i landet. - Mange siger, at det ikke bliver rigtig jul, før de har hørt Frelsens Hær spille på Strøget, og sådan har jeg det faktisk også selv, fortæller Marcus Silfverberg, der i år med stor sandsynlighed bidrager til den musikalske juletradition for 20. gang. - Jeg kan ikke huske præcist, da jeg begyndte at spille med på gaden til jul, men jeg har fået min debut som enten13- eller 14-årig, smiler den nu 33-årige julemusi- kant, der de sidste otte år desuden har haft ansvaret som musikleder og dirigent for det godt 20-mand store orkester. Opgaven med at forme det musikalske udtryk ved hjælp af taktstok, mimik og gestik ser han som en åndelig tjeneste, ligesom har gerne vedgår sig en arv og vis parallelitet i forhold til sin farfar, Erik Silfver- berg, der for år tilbage gennem mere end to årtier udførte den samme funktion. Menneskeligt og musikalsk samspil Mens hans farfar blev verdenskendt for både at komponere og dirigere, holder Marcus sig foreløbigt til det sidste. En opgave, der da også omfatter både andet og mere end blot at vifte med armene og svinge med taktstokken foran sine messingblæsere. - For mig er det menneskelige aspekt lige så vigtigt som musikken. Derfor er jeg meget bevidst om, at jeg har et lederansvar for både gruppen og den enkelte musikant. Det sociale har en meget stor betydning, når man skal skabe noget sammen. - Derudover bruger jeg selvfølgelig en del tid på at sammensætte og forny repertoiret, så der både er variation og genkendelighed i det, vi spiller. For mig begynder juleforberedelserne allerede i begyndelsen af efteråret. - Det betyder, at der bliver spillet rigtig meget forskelligt musik hjemme hos mig - og at julemusik ikke kun er noget, man hører til jul, smiler han og tilføjer, at hans person- lige musiksmag spænder lige fra P3 til P2 - og også gerne noget 'med gang i'. Kendte klassikere og nye julehits Mens juleforberedelser for folk flest primært fylder 'to-do-listerne' i december, har jule- noderne således været fremme ved musik- korpsets ugentlige øvelser siden begyndel- sen af oktober, hvilket endda var lidt senere end normalt. Først skulle nemlig en velbe- søgt koncert sammen med Royal Danish Brass i Marmorkirken gennemføres. - For mig begynder juleforberedelserne typisk allerede i starten af efteråret. Mange julemelodier er selvfølgelig velkendte, men der skal jo nødigt gå rutine i den, så vi sup- plerer også gerne med andre kompositio- ner end de kendte klassikere, siger Marcus Silfverberg. Blandt årets nye juletoner kan man således glæde sig til et helt nyt arrangement over Mariah Carey's 'All I want for Christmas', som får premiere ved en julekoncert i Frel- sens Hær i Valby den 4. december. Med det populære julehit betones både et ønske om at være musikalsk up to date og behovet for hjertevarme i en kold tid. - Det er jo ikke en decideret kristen julesang, men jeg synes alligevel den peger på noget af det samme, som Frelsens Hær i december tilskynder til, nemlig at vise sine omgivelser opmærksomhed og sprede jule- glæde blandt andre, siger Marcus Silfver- berg og tilføjer, at musikkorpset også gerne spiller numre som 'Højt fra træets grønne top' og 'Rudolf med den røde tud'. Men selvom de klassiske julemelodier får selskab af nutidige numre, så er der ifølge musiklederen også traditioner, der ligger helt fast og ikke bliver pillet ved. Et af dem er, at en optræden på gaden op mod jul altid sluttes af med salmen, 'Dejlig er jorden', hvor man desuden kan opleve musikanterne bryde ud i skønsang. Hvert år den 1. december kan man opleve Valby Musikkorps på Hovedbanegården, når Frelsens Hær byder på risengrød og julemusik. SIDE 5
Download PDF fil