FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 E-mail: info@fhmail.dk www.frelsens-haer.dk Territorialleder: Oberstløjtnant Jan Risan Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Ved Anlæget 20 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs bud- skab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige be- hov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 100 kr. årligt. Løssalg: 25 kr. Bladet udkommer 4 gange årligt. 137. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: PrinfoParitas A/S Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General Brian Peddle Grundlægger: General William Booth Håb og handling Hvis vi bliver spurgt om hvilke tre ord, der er de vigtigste i vores liv, er vi sikkert mange, som fremhæver ordet kærlighed, og vi er nok heller ikke få, som har tro og håb som de to andre. At høre til og være elsket er måske det mest grundlæggende behov hos alle mennesker. Vi er skabt til fællesskab, og vi er sociale væsener. Det er derfor, vi i Frelsens Hær aldrig holder op med at invitere mennesker ind i rummelige fællesskaber, der er præget af en naturlig og ægte kærlighed. Vi tror også, at vi finder kærlighedens kilde i Gud, og at den bliver synlig i og gennem mennesker. Vor tid er - i lighed med 'alle tider' - præget af usikkerhed. Det gælder både som samfund og individuelt som enkeltpersoner. Har vi livsmod, noget at glæde os over og se frem til? Er dagen grå, mørk eller lys, og hvordan er vores tro på fremtiden? Vi kan måske have svært ved at tro, men uanset graden af tvivl eller tro, er noget af det sidste, vi giver slip på, håbet. Vi håber, at krig og konflikter kan løses, at vi kommer ud af misbrug, sociale, økonomiske eller helbredsmæssige problemer. I Frelsens Hær fremhæver vi håbet. Hver dag ser vi, at der er grundlag for at pege på og tro på den kraft, der findes i håbet. Det modsatte - håbløshed, afmagt og ligegyldighed - er ødelæggende. Så vidt det står til os, og med Guds hjælp, vil vi støtte op om alle men- nesker, fordi vi tror, at alle mennesker har samme umistelige værdi, som er givet af Gud, og at alle mennesker har mulighed for forandring, udvikling og vækst. Også i denne udgave af Krigsråbet betones håbsdimensionen i form af historier fra virkeligheden, der bekræfter, at der er grund til at holde fast i håbet. Gode eksempler på det kommer fra modtagere af jule- og vinterhjælp, hvilket også inkluderer en ved- kommende livshistorie fra sangeren Zindy Laursen. Et kendt mundheld lyder: 'Så længe, der er liv, er der håb'. Det er der meget sandt i, og det stemmer præcis med det, der er Frelsens Hær i Danmark og Grønlands fælles vision. Vi siger, at der er 'håb og liv', og så tilføjer vi '… i Jesus'. Det gør vi, fordi vi tror, at Gud viste os 'himmelske værdier' gennem det, Jesus gjorde og prædikede. Det handler om ikke at sætte sig selv først, men at give en kærlig og praktisk hånd til sine medmennesker, og specielt til dem, der behøver det mest. Vi ønsker at følge hans eksempel, og derfor er vi meget taknemmelige til enhver, der på forskellige måder hjælper os med at holde fast i håbet - og til at handle derefter. AF TERRITORIALLEDER JAN RISAN OBERSTLØJTNANT
Download PDF fil