FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET - Det er vigtigt for os at understrege, at der ikke er tale om en klub, men en kirke. Det betyder, at vi hverken pakker troen ind eller propper den ned i halsen på folk. Vi står ved, at vi tror på Jesus, ligesom vi også selv kan kæmpe med tvivl. Man behøver derfor ikke at være troende for at deltage, men man skal kende præmissen, forklarer den 51-årige kvinde, som er civilt medlem af Frelsens Hær og til dagligt arbejder som børnehavepædagog. Den åbne og utvetydige tilgang kombineret med et vedkommen- de og varmt fællesskab har, siden tilbuddet blev lanceret for cirka fire år siden, ført til en stadig større kontaktflade. Det er ikke engang nødvendigt at reklamere, for deltagerne spreder selv budskabet og tager deres familie og venner med. - Det er jo en dejlig måde at være kirke på, hvor vi forsøger at favne hele familien. Ligesom vi gerne vil formidle bibelhistorier på en måde, som er relevante for børnene, vil vi også gerne give foræl- drene noget at summe over, og det tror jeg faktisk, at vi er lykkedes med, tilføjer hun med glød og smil i stemmen. Kreativitet og spilleglæde Efter der er sagt amen i kirkesalen, åbnes der til det kreative hjørne, hvilket hos Frelsens Hær i Horsens vil sige et hyggeligt caféområde i forlængelse af forhallen. Her kan deltagerne i dagens Ramasjangkirke vælge mellem at male på små plastflasker, hygge sig med forskellige brætspil eller få et slag bordtennis. Mens de små flasker dekoreres i alle regnbuens farver og med sirlige penselstrøg og tålmodige hænder danner mønstre og får personlige udtryk, opstår en atmosfære af ro og nærvær omkring de små borde. Samtidig kommer der sved på panden og smil på læben hos en gruppe spilleglade drenge, mens en lille hvid bold serves, skrues og smashes over nettet på et blåt bordtennisbord. - Det er bare så hyggeligt og givende, udbryder en af mødrene, Lucinda, der sammen med sin mand, René og deres tre børn på tre, ni og 13 år er kommet i Ramasjangkirken siden februar i år. Hun fortæller, at hun er opvokset i en kristen plejefamilie og ønsker, at hendes egne børn også skal opleve troens dimension. - Vi har før prøvet at gå til spaghettigudstjenester i andre sammenhænge. Men det, der særligt tiltaler os her, er, at der er plads og aktiviteter til børnene, så de ikke bare skal sidde stille hele tiden. Det sociale aspekt betyder rigtig meget - både for børnene og os voksne, der har andre, vi kan snakke med. - Det er en dejlig måde at være kirke på, hvor vi forsøger at favne hele familien, siger Britta Kilsmark fra Ramasjangkirken (Fotos: Levi Giversen). Faktisk føler familien sig så godt tilpas, at det sker, at de også kommer til en familiegudstjeneste eller andre begivenheder i korpset, ligesom deres søn, Marcus, har besluttet sig for næste år at blive konfirmeret i Frelsens Hær. - Planen var egentlig, at han skulle konfirmeres i folkekirken. Men det har han ikke ønsket, fordi han ikke rigtig føler noget tilhørsforhold til den. Derimod føler han sig hjemme i Frelsens Hær, hvor han oplever, at han kan være sig selv, fortæller hun, mens Marcus smiler og nikker bekræftende. Glæde, samhørighed og varm modtagelse Oplevelsen af at føle sig hjemme i korpset genkendes også af parret, Lone og Jonas, der sammen med deres børn på 15, 10 og SIDE 9
Download PDF fil