FRELSENS HÆR|KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 E-mail: info@fhmail.dk www.frelsens-haer.dk Territorialleder: Oberstløjtnant Jan Risan Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Damhaven 3B 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevæ- gelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 100 kr. årligt. Løssalg: 25 kr. Bladet udkommer 4 gange årligt. 139. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: PrinfoParitas A/S Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General Lyndon Buckingham Grundlægger: General William Booth VANEMÆRKE JULENS LYD OG DUFT For mange er julen forbundet med tilsyneladende brudsikre traditioner og ritualer. Hertil kommer dog lejlighedsvise konventionsbrud i form af trends og tendenser. Hvor traditionerne typisk tilhører afdelingen for skik og brug, befinder de skiftende trends og tendenser sig vanligvis - så længe de varer - i afdelingen for smag og behag. Det sker imidlertid også, at det som er trendy, bliver til tradition og dermed formår at tilføre det bestående en tiltrængt fornyelse. Dermed sker der ikke blot en passiv gentagelse, men en aktiv genopdagelse af en dyrebar og meningsfuld sammenhæng. En juletradition består for mange i at lytte til Frelsens Hærs julemusik på strøget i december, hvorfor dette ligefrem er blevet beskrevet som ’lyden af jul’. En reference, man også finder her i bladet. I forlængelse af denne anbefalelsesværdige tradition rummer bladet imidlertid også et frisk bud på en mulig juletrend, man kunne kalde ’duften af jul’ - og som nok især vil appellere til kaffedrikkere. Den omtalte duft kan således opleves i form af 'julekaffe', der sælges til fordel for julehjælpen og kan bringe den trendy café-atmosfære helt hjem i stuen. Og ligesom julens vellyd og velgørenhed for længst har vist sig at være en god kombination, kan man således også finde stor nydelse i at forene vellugt og velgørenhed. At der er et stigende behov for julehjælp, bekræftes ligeledes i denne udgave af bladet, hvor en økonomisk trængt familie deler sin historie. Den er både unik for dem personligt, men samtidig billedet på en tendens, hvor økonomiske og sociale udfordringer år for år afspejles i stadigt flere ansøgninger om julehjælp. Kort fortalt rummer bladets spalter en diskret opfordring til at forene det fornøjelige med det uegennyttige. En handling, der med de ovennævnte lyde og dufte in mente endda henter støtte i et forskningsmæssigt begreb, kaldet en 'multisensuel oplevelse'. En såkaldt audio-kulinarisk undersøgelse, foretaget af lydspecialisten HiFi Klubben og Aarhus Universitet for få år siden viser således, at den musik, vi lytter til, påvirker vores smags- og dufteoplevelser. Mens nogle toner eksempelvis forstærker bitre smage, fremhæver andre sødme. En interessant observation, der med et glimt i øjet ansporer til at 'smage sin kaffe til' med lyse juletoner - det kunne være brasstoner fra Frelsens Hær - og med generøsitet forsøde juletiden for både sig selv og andre. Hvorvidt det 'multisensuelle' giver basis for en ny tradition eller trend, skal være usagt. Men lad det gerne tjene som en påmindelse om at skabe god sammenhæng mellem vellyd, vellugt og velgørenhed. God julefejring! AF REDAKTØR LEVI GIVERSEN MAJOR S T
Download PDF fil