S FRELSENS HÆR|KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 E-mail: info@fhmail.dk www.frelsens-haer.dk Territorialleder: Oberstløjtnant Jan Risan Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@fhmail.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Damhaven 3B 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevæ- gelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 100 kr. årligt. Løssalg: 25 kr. Bladet udkommer 4 gange årligt. 140. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: PrinfoParitas A/S Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General Lyndon Buckingham Grundlægger: General William Booth VANEMÆRKE T KOMPAS I livet stilles vi overfor små og store valg, hvor afgørelsen er op til os selv. Hvad skal jeg prioritere? Hvad skal jeg sige? Hvordan skal jeg agere? Hvilken vej skal jeg gå? Nogle gange kan vi læne os tilbage og overlade valget til andre, men ofte må vi selv tage ansvar for vore valg. Sådan er det også i Frelsens Hær som kirke og organisation. Fra lederskabet til det helt personlige plan knyttes der høje forventninger til os. At vi gør det gode, at vi viser kærlighed og omsorg, og at vi på alle måder forvalter den tillid, anerkendelse og økono- miske støtte, vi modtager på en god måde. Det rejser spørgsmålet, om det mon er disse forventninger, som styrer Frelsens Hærs valg? Om vi blot er optaget af at gøre alle tilfredse - og dermed risikerer at hæve barren til det uopnåelige? Det samme spørgsmål gælder forventningerne til os selv personligt: Hvad og hvem er det, der styrer mine handlinger? Man kan sige, at vi har et indre kompas, som viser os en retning og udpeger den vej og de valg, som er bedst. Et kompas, som hjælper os med at adskille rigtigt og forkert, godt og skidt. Vi kalder det typisk for vores samvittighed, hvilket især viser sig i form af ’dårlig samvittighed’, når vi må erkende, at vi burde have truffet bedre valg. Selvom vi som engagerede i Frelsens Hær gerne nyder samfundets anerkendelse, må dette ikke alene styre vore valg. Her er det afgørende, at vi har et mere grundlæg- gende kompas, vor ledestjerne og eksempel, Jesus. Velvidende at også han traf valg, der ikke affødte applaus i datidens samfund, er han vor vejviser og vort kompas. Jesus er også midtpunkt i Bibelen, som er vores vigtigste rettesnor for kristen tro, lære og liv, som det hedder i Frelsens Hærs troslære. Bibelen er vort primære kompas, ikke som et eksakt facit, men som en rettesnor. Den giver ikke svar på alle livets valg og problemstillinger, men giver os retning og vejledning gennem Jesu eksempel. Håbet er, at vore valg må afspejles i handlinger, prioriteringer, programmer og fælles- skaber, der vidner om kernen i Bibelens budskab: At alle mennesker har unik værdi, behøver kærlighed i ord og handling, og at der altid findes håb og mulighed for foran- dring og forvandling. På verdensplan benytter Frelsens Hær i år ligeledes metaforen ”kompas” om vore fælles mål og den hjælp, vi modtager til at finde vej og træffe valg – de rette vejvalg – der altid rummer både til- og fravalg. Ikke overraskende vil ”kompas” således også være hovedtemaet, når Frelsens Hærs verdensleder, general Lyndon Buckingham, den 21.-22. juni i år gæster Danmark. Et besøg, der forhåbentlig vil inspirere til, at Frelsens Hær styrkes til at gøre en endnu større forskel i vort land (læs mere side 19). Må Gud hjælpe os alle til at træffe de rette valg. AF TERRITORIALLEDER JAN RISAN OBERSTLØJTNANT
Download PDF fil