FRELSENS HÆR|KRIGSRÅBET KRIGSRÅBET Udgives af: Frelsens Hær i Danmark Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 E-mail: info@frelsenshaer.dk www.frelsenshaer.dk Territorialleder: Oberstløjtnant Sandra Stokes Redaktør: Ansv. redaktør, major Levi Giversen Tlf. 30 17 94 45 E-mail: redaktionen@frelsenshaer.dk Redaktion: Frelsens Hær - Redaktionen Damhaven 3B 7100 Vejle Om Frelsens Hær: Frelsens Hær er en international bevæ- gelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Abonnement og ekspedition: Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92 Abonnement: 100 kr. årligt. Løssalg: 25 kr. Bladet udkommer 4 gange årligt. 141. årgang. ISSN 2244-9760 Bidrag: Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568. Trykt på genbrugspapir: Paritas A/S Internationalt hovedkvarter: Salvation Army 101 Queen Victoria Street London EC4FP, England Verdensleder: General Lyndon Buckingham Grundlægger: General William Booth HVOR LÆNGE ER NOGET NYT? Det spørgsmål dukkede en dag op hen over frokosten på Frelsens Hærs hovedkvarter. Svarene var forskellige: Det afhænger af, hvad det gælder, og hvilken værdi det har. Måske holder noget ikke op med at være ’nyt’, blot fordi tiden går, men fordi det bliver velkendt og forventeligt. Modsat kan glæden ved det, som er nyt hurtigt falme - og nye mennesker, steder, stillinger og ejendele bliver snart hverdag. Samtidig kan det nye vække både nysgerrighed, energi, motivation og håb. Det bryder rutinen og giver mulighed for at begynde på ny. Det gør os i stand til at forandre det, der var, til det, der kan blive. Bibelen beskriver ’nye ting’ som tegn på Guds fornyelse - både åndeligt og konkret: en ny skabning, ny nåde, et nyt bud, nyt liv, et nyt hjerte og en ny sang. Et af mine yndlingsvers i Bibelen er Esajas 43,18-19: ”Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem, ved I det ikke?” Guds folk levede dengang i eksil i Babylon og følte sig fastlåste og forladte. Men Gud gav dem håb om frihed og en ny begyndelse. Han kaldte dem til ikke at hænge fast i fortiden. Gud ønsker heller ikke, at vi skal sidde fast i det, der var. Han fører os videre og skaber nyt liv, så vi fortsat og dagligt kan søge, lære og opdage livet med ham. Ser man kun i bakspejlet, går det galt. Vi må naturligvis gerne se tilbage, men vi skal samtidig videre. Gud handler stadig - og han skaber nyt. Han er ikke en Gud af stivnede rutiner, men en levende og kreativ Gud. Alt for ofte begrænser vi ham ved kun at forvente, at han virker, som han gjorde før. Men Gud ønsker at skabe vækst, fornyelse og nyt liv - selv i de tørre og golde områder af vore liv. Han kalder os til at stole på, at han kan gøre mere, end vi forestiller os. Hvilken ny ting gør Gud i dit liv, i din tjeneste eller i dit lokalsamfund? Hvor mon han udfordrer os til at give slip på det gamle og leve i nuet? Lytter vi? Er vi opmærksomme? Gud er ikke begrænset af det, han har gjort før. Han gør nye ting. Så, hvad holder os tilbage - frygten for det nye eller frygten for forandring? Her i bladet kan vi læse om nye relationer, bygninger, programmer og partnerskaber. Tillykke til jer alle. Vi ønsker jer Guds rigeste velsignelse i disse nye eventyr og nye muligheder. Det er min bøn, at vi alle må bevare blikket for det nye - og fortsat må se ting med nye øjne. Gud velsigne dig! AF TERRITORIALLEDER SANDRA STOKES OBERSTLØJTNANT 5041 0826
Download PDF fil