TILBAGEBLIK FRELSENS HÆR | 10 ÅR I GRØNLAND MILDE VINDE OVER 'POLARFRONTEN' Frelsens Hærs virke blev indledt på gaden i Nuuk, og siden den officielle åbning for 10 år siden har milde vinde blæst over arbejdet på verdens største ø. Med et særligt arbejde blandt gadens folk er det håbet, at fremtiden især må præges af forandringens vinde. Af Levi Giversen Polarfronten kalder man det bølgende bælte på den nordlige halvkugle, hvor kold polarluft møder varm tropeluft. Sammen med den 60. breddegrad snor bæltet sig blandt andet hen over Nuuk i Grønland. Samme sted, hvor man også finder en anden bredtfavnende 'polarfront' - nu på 10. år. For at blive i metaforen har der afgjort blæst milde vinde over 'polarfronten', siden Frelsens Hær for 10 år siden plantede fanen i det nordlige hjørne af rigsfællesskabet - hvilket især har udmøntet sig i en omfattende indsats blandt socialt udsatte og hjemløse i Nuuk. Med blandt andet cafétilbud, suppekøkken og gudstjenester er der blevet serveret mange måltider og menneskelig omsorg i det blå træhus i hjertet af Nuuk, ligesom rådgivning, samtaler og muligheden for både bad og tøjvask har været en væsentlig del af indsatsen. Sådan er det fortsat, ligesom vejrbidte brugere i tidens løb også har fået selskab af kravlende småbørn, syngende mødre og brætspillende unge. En broget skare, der tilsammen har udgjort den helhed, der er Frelsens Hær i Nuuk. Og mens gennemsnitsalderen til tider er faldet, er både viften af tilbud og antallet af brugere vokset. Faktisk førte tilslutningen til Frelsens Hærs arbejde allerede efter to år til, at man voksede ud af de første lokaler på Rasmuuseeqqap Aqqutaa 4 og flyttede aktiviteterne 150 meter til dobbelt så store rammer på H.J. Rinkip Aqqutaa 47, som fortsat er base for arbejdet i den grønlandske hovedstad. Frugtbare samtaler og god start I dag kan det være svært at forstå, men for et årti siden var Frelsens Hær et ubeskrevet blad i Grønland. Trods både åndelige og sociale behov var Hærens flag endnu ikke plantet på verdens største ø i det polare bælte af Nordatlanten. Den manglende arktiske repræsentation havde længe kaldt på et nybrud. Men glædeligvis ikke kaldt forgæves. Nærmest om kap med den smeltende ind- landsis stod de gode hensigter således for godt et årti siden foran et tøbrud. Frugtbare møder mellem Frelsens Hærs danske lands- leder, oberst Birgitte Brekke og souschef, oberstløjtnant Henrik Andersen og de grønlandske myndigheder blev i januar 2012 udslagsgivende. Samme år i august var Hæren således klar til de indledende manøvrer og allerede året efter med den officielle 'invasion'. At Frelsens Hær både kom godt fra start og fortsat oplever en positiv udvikling i arbejdet, hænger uden tvivl sammen med den gæstfrie og åbne grønlandske kultur, samt at de frugtbare samtaler hurtigt blev omsat til et frugtbart samarbejde med såvel myndigheder som andre aktører i verdens nordligste hovedstad. Ingen tøven eller tvivl Parallelt med de positive drøftelser i Nuuk var kadet- terne Petura og Magnus Haraldsen på Frelsens Hærs officersskole i Norge ved at afslutte deres studier. Som nyudklækkede officerer in spe forventede de den følgende sommer at skulle påtage sig et leder- ansvar inden for Frelsens Hær i Danmark. Lige indtil et telefonopkald og et spørgsmål fra Hærens daværende danske landsleder, oberst Birgitte Brekke, sendte tanker- ne på mere end 3000 kilometers langfart nordpå. - Det må vi lige tænke og bede lidt over, var deres umiddelbare reaktion. Men trods det overrumplende op- kald gav udfordringen til at åbne Frelsens Hær i Grønland hverken anledning til tøven eller tvivl. Begge oplevede med egne ord et klart 'ja og amen' i deres indre. 1 Selv betænkeligheder på teenagesønnerne Dániel og Andrias' vegne blev på overraskende vis afblæst, 4
Download PDF fil