VISIONMISSION PRESSEKLIP: Der er ikke noget, der er for besvær- ligt for Gudrun Kommandør i Frelsens Hær Gudrun Maria Lydholm er dre- vet af en helt særlig korpsånd. Fredag fylder hun 75 år. Det er ikke hele familien, der duk- ker op på fredag, når Gudrun Maria Lydholm, kommandør i Frelsens Hær, fejrer sin 75-års fødselsdag. Flere af hendes børnebørn er nemlig slet ikke i Danmark, men blandt andet på sprogskole i Japan, på udveksling i Brasilien og udsendt i Letland. De er ude at rejse, nøjagtig som hun selv har rejst verden tynd. Første gang Gudrun Maria Lydholm mødte verden uden for Danmark, var hun blot otte må- neder. Begge hendes forældre var officerer i Frelsens Hær og var blevet sendt til Island, som også er hendes fars hjemland. Et af hendes tydeligste minder fra tiden i Island er at blive sendt alene med bussen til legepladsen som treårig med den største selv- følgelighed fra hendes forældres side om, at det kunne hun godt. For Gudrun Maria Lydholm er opdraget til at være selvstændig - en kvalitet, hun også har vægtet højt i opdragelsen af sine egne børn. Og som de har taget med videre til deres børn. Villige hænder og fødder Da Gudrun Maria Lydholm tog til London i 1966 for at blive uddannet som officer i Frelsens Hær, var hen- des kæreste og nuværende mand, Carl Lydholm, allerede derovre. Efter uddannelsen blev de sam- men sendt til Rønne, så til Nakskov, Helsingør, Horsens, Aalborg og London, før de endte i København, hvor de deltog i opbygningen af et nyt center for Frelsens Hær i Valby. Her arbejdede Gudrun Maria Lydholm siden som redaktør på Frelsens Hærs blad, Krigsråbet. I 1997 blev de sendt til Rusland, hvor de boede i Moskva og havde ansvaret for Frelsens Hær i Rusland, Ukraine, Moldova og Georgien. Om Gudrun Maria Lydholm skriver oberstløjtnant og daværende terri- torialleder i Frelsens Hær, Christina Jeppsson i forordet til bogen 'Et le- vende håb' af Gudrun Maria Lydholm, at hun er kendetegnet ved at have "villige hænder og fødder placeret i det aktive og pulserende korpsliv". Hans Raun Iversen, tidligere lektor i kirkehistorie ved Københavns Universitet, har arbejdet sammen med Gudrun Maria Lydholm ad flere omgange og beskriver hendes mange udstationeringer og arbejde i vanskelige lederposter som impone- rende, uden at det dog er usædvan- ligt i netop denne organisation. - Det siger meget om hende, men måske også om ånden i Frelsens Hær. Der er ikke så meget andet end energien, der sætter en stopper for, hvor langt de kan komme. Hun gør bare det, der skal gøres. Hun har den der korpsånd, som hører med til Frelsens Hær, fortæller han. Første teologuddannede officer i Danmark Karrieredrømme trak hende på trods af et fuldtidsarbejde mod Københavns Universitet, hvor hun begyndte at læse teologi som den første i Frelsens Hær nogensinde, og få år efter begyndte hendes egen søn, Lars Lydholm, også på teologistudiet. Gudrun Maria Lydholm nød at diskutere studiet, forberede sig til eksamen og dele bøger med sin søn. Det siger meget om hende, men måske også om ånden i Frelsens Hær. Der er ikke så meget andet end energien, der sætter en stopper for, hvor langt de kan komme. Hun gør bare det, der skal gøres. Hun har den der korpsånd, som hører med til Frelsens Hær. HANS RAUN IVERSEN Men Lars Lydholm var også en af de eneste, hun kunne dis- kutere studiet med. Hun holdt det nemlig hemmeligt for andre i Frelsens Hær, at hun var i gang med en uddannelse. - De ville nok synes, at det var da besynderligt, og at jeg forsømte mine tre børn og en masse andet. Men da jeg var færdig, blev det accepteret, fortæller Gudrun Maria Lydholm. Da hun syv år efter kunne kalde sig cand. theol., begyndte det at rygtes i Frelsens Hærs Internatio- nale Lærerråd, at der var en teolog i Danmark. 8
Download PDF fil